søndag den 24. marts 2013

En tøset æske


Æsken er lavet som en værtindegave til min mor, der heldigvis blev vildt glad for den. Papiret er fra IPIS Design, Music in my Heart. Den er pyntet med Prima og WOC blomster, et bånd fra Convention, en blonde-brad og en pink blomsterbrad fra Netto, 2 pins fra Unik Scrap og en swirl fra gemmerne.

Tusind tak for alle jeres søde kommentarer.




torsdag den 21. marts 2013

Grønt og rosa kort


Til dette kort har jeg brugt papir fra Pink Paislee - Mayfair. Det er bare lige min stil. Elsker kombinationen af rosa og grønt. Rammen har jeg fået af et tidligere medlem i vores scrapklub, blomster fra WOC og Prima, lidt blonde, et kors købt på Ebay og sommerfugle fra Creative Paper.

Der vil ikke komme så meget fra mig de næste dage. Jeg har kastet mig over min største dårlige samvittighed..... at sætte billeder ind efter at have sorteret i dagevis. Jeg er nu ved 2007, så der er lang vej endnu. Næste gang må jeg hellere komme i gang lidt tidligere....

Tusind tak for alle jeres skønne kommentarer. De glæder mig gang på gang.

mandag den 18. marts 2013

Dagens konfirmationskort....


Konfirmationskortet er lavet med nogle af mine nye indkøb.... Papiret er fra Pink Paislee - Kensington, et par hjemmelavede blomster - die fra Die-Namics - royal rolled rose og Marianne LR0257. Et par swirls fra Convention, blomster fra WOC og Love2Scrap. Konfirmationsstempel fra Scrapper og en ramme fået i klubben af Malene. Motivet er købt hos Unik Scrap.

Jeg elsker kombinationen af rosa med et æblegrønt twist.....


søndag den 17. marts 2013

Jeg elsker grønt....



Er i gang med at bruge mine grønne rester, og det er en af mine absolute yndlingsfarver. Den grønne diecut og borten er lavet i klubben, fuglehusdien har jeg lånt af Christa, WOC blomster og en enkelt Prima blomst. Stemplet er en af de nye fra Hobbyboden. De er skønne....


 

lørdag den 16. marts 2013

Konfirmationskort - Converse Donnakort



Til vores venners søn lavede jeg dette mit første Donnakort - Conversesko. Efterfølgende viser det sig, at hans yndlingsfarve er grøn, så det er jo super.

Kortet er lavet af rester, syet i hvidt og sort, Dymostrimmel med konfirmand, et par halvperler fra WOC og nitterne har jeg sat på i klubben, lånte Dorthes fantastiske uundværlige tang med det fine navn, jeg ikke lige kan huske....

Tak for jeres kommentarer og fordi I bruger tid på at kommentere og følge min blog. Det varmer.

fredag den 15. marts 2013

Endnu et petroleumsfarvet kort....



En af mine yndlingsfarver - petroleum. Kortet er lavet af rest-papir, 2 borter lavet i Billund Scrapklub, et par WOC blomster, nyt stempel fra Hobbyboden, en swirl fra convention, et par Inkido hjertepins og et lille stykke Tim Holtz film....

Tusind tak for alle jeres skønne kommentarer. De varmer hver gang.



torsdag den 14. marts 2013

Nye stempler - Hobbyboden



Jeg er i fuld gang med at lege med de super lækre stempler lavet af Hobbyboden. Kortet er lavet af petroleumsfarvede rester og hjerter af grønt bølgepap, malet med hvid akrylmaling, så den grønne farve skinner igennem flere steder. Lidt bånd, noget perlebånd fået af min mor, en WOC blomst embosset med olivengrønt og sværtet. En swirl fra convention og endelig en bort lavet i Billund Scrapklub for længe siden...

Årets plan er at bruge 90 % af mine mange mange rester.... Så jeg er på vej til at opfylde mit ønske...




onsdag den 13. marts 2013

Endnu et posekort....


Endnu et kort lavet med papir fra serien April Showers fra 3 Bugs in a Rug. Jeg er vild med farverne, så har gemt det væk længe før jeg nænnede at bruge det. Stemplet er købt i et sæt til Convention hos Hobbyboden Scrapworld. Elsker den svungne tekst og at stemplerne er på dansk.... En perleswirl også fra Convention og ellers diverse rester. Den fine hvide diecut er fra min seneste swap.

Ellers går tiden med at sy og sy på Conversesko - Donnakort. Der kommer snart et færdigt eksemplar på min blog.



mandag den 11. marts 2013

Fødselsdagskort til Hanneby


Dette posekort sendte jeg til Hanneby til hendes fødselsdag 9.3. Det er lavet af en papirserie fra 3 Bugs in a Rug, April Showers. Blomsterne er fra WOC, fjerene af træ har jeg fået af Lene. Lavede kortet efter vejledning af Dorthe/Pips i klubben.

Tusind tak for alle jeres skønne kommentarer....

søndag den 10. marts 2013

Vinder på convention.... Hurra hurra

Jeg var så heldig at vinde et gavekort på 500 kr. fra Scraphouse til Convention i Middelfart i går. Jeg fandt disse lækre ting....




I må også gerne lige se mit navneskilt, som jeg havde lavet til denne convention.



Tusind tak for alle jeres skønne kommentarer. De læses alle med glæde og betyder meget for mig.

torsdag den 7. marts 2013

Et Donnakort - traktor


Traktoren til en af min kærestes bedste kammerater er lavet af forskellige rester. Det er min første traktor, men helt sikkert ikke den sidste. Det var et ret hyggeligt projekt.... Bogstaverne er lavet med guldfolie, fra en pakke købt længe før jeg havde hørt om scrap.

Nu skal der laves navneskilt til Convention....

onsdag den 6. marts 2013

Et posekort....


Dette posekort er lavet til min dejlige norske svoger. Han er en unik og skøn person. Til lykke print er fra Vivi/Scraps, 2 blomster købt i klubben af Bente, papir og en sommerfugl fra PTW. Grenen har jeg fået af min mor, embossingfolder fra Cuttlebug og bogstaver lavet med Tim Holtz. Jim elsker turkis...

Har lavet flere posekort, men dem får I først at se senere, da flere af modtagerne lurer med herinde....



tirsdag den 5. marts 2013

Mit første Donna-kort....


Kortet er lavet med forskellige rester. Jeg har været i gang med en større produktion til konfirmation. Min juleferie brugte jeg en stor del af tiden foran TV, mens jeg syede kortene. Nu skulle de laves færdige.... Jeg er blevet helt vild med at lave Donna-kort...

Og så har jeg jo lavet et kort til Hanneby i fødelsdagsgruppe 2, der kommer i posten i dag. Når det er nået frem, kommer der et foto...