fredag den 30. august 2013

En yndig pige i prinsessekjole

Jeg har til dagens kort brugt et yndigt motiv fra Nellies Vintage, købt i Hobbygården. Baggrunden er embosset og distresset i kanten. Derudover er der brugt 2 borte og en ramme, lidt halvperler og en blomst fra WOC, en nøglecharm købt på Ebay, et lille stykke bånd og en nøgle diecut fået i en swap. De 2 sommerfugle er fra et motivark købt ved Anjas Hobby.


Tak for alle jeres søde kommentarer. I skal vide hver eneste bringer glæde, og jeg er dybt taknemmelig fordi I bruger tid på det. God dag.

torsdag den 29. august 2013

2 hestekort


Kort nr. 1 med lidt forskelligt fra gemmerne og en af de nye heste toppers købt i Hobbygården. Med en hestepige i huset, måtte jeg bare have en pakke med hestebilleder med hjem. Har igennem længere tid ledt efter forskellige motiver med heste, disse er helt klart de flotteste, jeg endnu har set.



Til kort nr. 2 har jeg brugt de samme materialer. Forsøger i øjeblikket at reducere brugen af pynt, men det falder mig nu lettere at bruge løs og pynte max.

onsdag den 28. august 2013

Lysgrøn og rosa kort



Dagens kort er lavet af det lækreste papir købt af Dorthe/Pips ved Scrap i Billund. Der er brugt et motiv fra Ephemera`s Vintage Garden - fået af Dorthe/Pips.  De to chipboard hjerter har jeg fået af Tina og den flotte swirl har jeg fået af Christina sammen med et fødselsdagskort, og jeg har behandlet den med glitter glaze og strøet små grønne perler på. En bort og en brad fra gemmerne. De to rubons har jeg købt brugt til Scrap i Billund.

 Er vild med de to farver sammen. Det er så pussenusset.

tirsdag den 27. august 2013

De første julekort i 2013

Jeg har de sidste par uger syet på diverse Donnakort. Her er de første julesokker, der er færdige. Jeg har afprøvet lidt forskelligt pynt for at se, hvad der virker bedst. Det er en balance at pynte lidt, men nok.

Jeg har yderligere 6 færdige, jeg mangler at samle og pynte. De vil komme på min blog senere.

Tak for sidst til alle I dejlige scrappere, der deltog i Scrap i Billund. Man når aldrig at snakke med alle, men det var en skøn dag med masser af hygge og aktiviteter.





søndag den 25. august 2013

Rester



Efter en skøn dag til Scrap i Billund benyttede jeg lejligheden til at rydde op i mine rester, som jeg er i gang med at bruge. Har købt 12 Deep Pan Pizza-bakker, som jeg gemmer mine rester i. Som noget nyt også mine kartonrester, som jeg har fået en stor stak af efter en større produktion af Donna kort.

Det er nemt og overskueligt, og nu tror jeg på jeg vil blive bedre til at bruge mine rester løbende.

God fortsat søndag til jer derude.

torsdag den 22. august 2013

Fødselsdagkort til Vibeke



Dagens kort er til en 50 års fødselsdag i familien. Det skønne motiv fra Matori Dyr/Vintage og stemplet fra Papirhimlen har jeg lige købt i Hobbygården. Der er brugt flere brads fra Echo Park, halvperler og blomster fra WOC, en ispind behandlet med Ranger Distress cracle paint/fired brick, die fra Joy 6002 0146, grene fået af Pips og hjørner lavet sammen med Birgit.

De sidste 2 dage har jeg brugt på at bruge mine rester til punchede grene, blade og diverse die-cuts. Maja har lagt med 40 i feber, hvilket har givet mange afbrydelser, men jeg er godt tilfreds med at have reduceret mine stykker af restpapir ganske voldsomt.

mandag den 19. august 2013

2 kort i dag....



Jeg har i dag udfordret mit selv ved at skulle bruge et stempel, som bare har ligget og samlet støv. Det første kort er embosset med rosa. Baggrundspapiret er fra Fancy Pants Design, Dancing girl - So Cute. Er egenligt ikke vild med gul, men nu skulle det være udgangsfarven og er egentlig forbavset over effekten sammen med rosa.

De andre ting på kortet er alle fra gemmerne, lidt WOC blomster, et Orion Design stempel og en ramme skåret med die lånt af Christa.



Dagens 2. kort er lavet ved at embosse med warm pink og tilføje en bort lavet til hyggescrap sammen med min mors kollega Nokki.

Tusind tak for jeres søde kommentarer. De varmer alle sammen.



lørdag den 17. august 2013

På stranden i gamle dage....




Har udfordret mig selv ved at finde nogle af resterne frem, jeg har fået af Pips. Ellers lidt forskelligt fra gemmerne, et stykke stribet baggrundspap, lidt knapper, og jeg er egentlig ganske godt tilfreds med resultatet.

Ville se, om sort/hvid/brun kunne matches, og - det kan det vist godt.

Hav en god weekend derude. Min formiddag gik med en tur til Hobbygården i Hampen. Nøj, jeg er stadig helt høj over de fine motiv-ark, stempler, toppers mm.



fredag den 16. august 2013

Kort lavet af rester....



Min store passion for tiden er at få brugt nogle rester, og dem har jeg en del af...... Baggrundspapiret er fra Pips`s restekasse, et Bingo tag stemplet hos min scrappende kusine Birgit, marguritter fra Snaremosegaard, en brad købt i Netto og lidt andet blandet fra gemmerne.

I går var jeg igen i Scrapklubben i Billund efter en pause på 4 måneder. Dejligt at komme afsted og møde alle de dejlige tøser igen....

torsdag den 15. august 2013

Et kort med knapper



Dagens kort er lavet af et stykke vandaliseret gennemsigtig papir "a-la-Vivi", et par strimler fra Pips`s restekasse, et par røde knapper - 2 af dem behandlet med Crackle Accent og et tag fra Respekt.

Har en stor forkærlighed for engle i alle afskygninger, så dette motiv er en af mine yndlinge.

Tusind tak for jeres søde kommentarer. I dag har jeg pakket 12 færdige kort til kortkassen, og man bliver jo endnu mere kreativ af at modtage ros...

onsdag den 14. august 2013

Skønne kort til min fødselsdag.....

Jeg er blevet medlem af en fødselsdagsgruppe på Scrapsisters, og jeg var så heldig at modtage disse flotte kort til min fødselsdag.


Et hvidt-i-hvidt kort fra Jeanette og en lækker blonde....





Et embosset korfra Christina i lækre farver og en stor pakke dims.....




Et bamsekort fra Tina og en pose med die-cuts og dims....



Fra Anja fik jeg dette skønne fold-ud-kort. Det skal jeg selv afprøve en dag..... Lækker pose medfulgte....



Fra Tina et rigtigt sommerkort med lækre grene fra Dusty Attic




Fra Hanne et CAS kort og lækre etiketter....



Tanja sendte et flip-over-kort i pangfarver og en rosa blonde indeni kortet....

Hvor heldig kan man være. Kuverterne kom og stod til pynt, før jeg kunne kaste mig over dem på min fødselsdag....

tirsdag den 13. august 2013

Converse støvle - Donna kort



Endnu et af mine Donnakort. Jeg har haft en stor stak halvt færdige dele liggende, som jeg nu er ved at omdanne til færdige kort.

Her har jeg igen brugt nogle af mine rester af papir og bånd, lidt halvperler og igen et Orion stempel, som nok står allerøverst på min ønskeseddel. Er dog ikke - trods flere forsøg - lykkedes mig at få fingre i dem.

Hav en dejlig dag derude. Nu står den på oprydning og rengøring her.....

mandag den 12. august 2013

Et Donnakort - elefant...



Yes..... Jeg er retur efter en længere scrappause. Fik brug for at nyde det gode sommervejr, gå på geocaching og nyde mange andre ting efter at have brugt masser af tid på hjemmelavede konfirmationsindbydelser, bordkort, album til min datter, sangskjuler mm.

Dagens kort er lavet af rester, pyntet med et par hjemmelavede blomster, Orion stempel lånt af Bodil, et rulleøje og lidt halvperler. Synes de er så smukke i sig selv og ikke kræver alt for meget pynt.

Har lige sendt min datter afsted på efterskole i går, så de næste uger skal jeg være mega kreativ for at vænne mig til tanken og at give slip....