søndag den 15. september 2013

Mindre aktivitet på min blog

Den kommende tid vil der ikke være så meget aktivitet på min blog, da min store datter bliver indlagt på BørnePsyk i morgen til et længere forløb, minimum 4 uger. Hun har en psykose, der er blevet voldsomt forværret. Det er et hårdt forløb, og jeg vil bruge mest mulig tid på at støtte hende, når vi må besøge hende. Derudover starter jeg på job efter 11 måneders orlov igen 1.10.



Kan I hygge jer derude.

fredag den 6. september 2013

Velkommen baby

I dag fik jeg lavet dette babykort færdig. Jeg har købt det skønne My Mind`s Eye Lost & Found papir af Pips/Dorthe til Scrap i Billund. Papiret er så skønt, at kunsten var at pynte lidt, men bevare det fine print. Med et Card Deco Vintage motiv fra Hobbygården og nogle Prima Stone Rose Rub-ons, købt brugt af 10na til Scrap i Billund, har jeg forsøgt at minimere brugen af pynt. Rammen er en Memorybox, hvor jeg har lånt den skønne die af Moster Olivia. Derudover et par halvperler købt på Convention sidste gang.



Jeg er rigtig glad for kortet og har opnået det ønskede luftige udtryk. Vil gerne høre jeres mening, om mængden af pynt er passende, eller om I ville gøre det anderledes.

God weekend til jer alle derude i blogland.

tirsdag den 3. september 2013

Nellie Snellen børn

 
Endnu et kort med de flotte motiver fra Nellie Snellen Vintage. Med dem som motiv kræver det ikke meget hurlumhej for at lave et sødt kort. Her er brugt Blue Awning Zinnia Swirl Flat papir, købt af Pips til Scrap i Billund. Derudover har jeg brugt nogle WOC blomster, en medaljon købt i Netto, et par glittergrene fået af min mor, et tag dekoreret med en sommerfugl fra noget tøj, et af mine bedste køb til dato er det søde stempel fra North Stamps, som er købt i et sæt med forskellige til lykke stempler. Tak til Bodil for at vise mig dem på en fælles indkøbstur. 
 
Jeg vil også lige takke jer mange gange for jeres altid søde kommentarer. Det er jo dem, der giver mig lyst til at blogge - og kigge rundt på alle jeres blogge også. Så tusind tak for det.

søndag den 1. september 2013

Piger på stranden


Til kortet har jeg brugt Inkido Springtime papir, et af mine yndlingsmotiver fra Nellie Snellen Vintage, en super lækker ramme, som står på min ønskeseddel. Har lånt den ønskede die i Billund Scrapklub af Christa i torsdags. Derudover et par blomster og halvperler fra WOC, en læderblomst og en muslingecharm fra gemmerne. Stemplet er fra Orion Design.

Har revet dagen ud af kalenderen og fordybet mig på mit scrapværelse. Fik pakket en stak færdige kort til kortkassen og fik lavet 6 nye kort.