torsdag den 24. september 2015

Fødselsdagsgave til mit dagplejebarn Magnus


Mit dagplejebarn blev 2 år, og jeg valgte at lave en unik/kreativ gave til familien. Han fik også 3 biler, så han havde noget at lege med.

Jeg har brugt et deep edge lærred i 20x20 cm. Den er formalet i forskellige blå nuancer, og så skulle den pyntes med splash effekt, stencils (med gips og maling), glimmerlim, diecuts, pailetter og glimmermaling. En virkelig sjov og spændende opgave. Det må blive en ny tradition.



mandag den 21. september 2015

Til en løber

Dagens kort er lavet for et stykke tid siden. Jeg har en vis svaghed for prikker i alle kombinationer, så det skulle afprøves sammen med stjerner.

Et kort til den sportslige herre i familien.

søndag den 13. september 2015

50 års fødselsdagskort

 
 
Efter inspiration fra Lisa og med rester fra hendes kursus blev dette kort lavet til et 50 års fødselsdagsbarn.
 
Vi fik lækker brunch på Sønderskov Slot, så kortet skulle være meget pyntet og piget. Jeg er selv helt tilfreds med resultatet, selvom mine små muslingeskaller var pist borte. Vi måtte klare os uden.
 
Fik også i dag ryddet fuldstændig op på mit scrapværelse og sorteret diverse dims. Nu er jeg klar til et kreativt efterår efter en lang scrappause.