onsdag den 25. april 2018

Til brudeparret

Til dette kort har jeg brugt Bo Bunny papir, genfundet ved oprydning på mit scrapværelse. Er vild med farven petroleum, og pga. motivet med brudepar faldt valget på rosa tilbehør.





Jeg er ret vild med kombinationen af det rå og det yndige. Derfor har jeg valgt at male et stykke bølgepap med rosa som baggrund. Den smukke doily diecut har jeg haft liggende længe, den blev klippet over på midten og monteret.




Blomsterne var hvide, de er stemplet og embosset, lidt svært at se på fotoet.

De smukke perler i midten af blomsten har jeg købt i mange forskellige farver. Tak til Dorthe/Pips for at vise mig dem, er VILD med dem. Lidt gaze og grene lavet med en ny die passede lige.

Mine kort kan nu købes i 2 butikker her i Brørup, Othello Bageriet og tøjbutikken Inn Art, begge i hovedgaden.

Har tidligere haft dem til salg hos den lokale guldsmed og en anden tøjbutik, begge er desværre lukkede i mellemtiden. 


onsdag den 18. april 2018

Til dreng/barnedåb

Dagens kort i lyseblå farver er til drengens barnedåb. Papiret er en blok, købt brugt af Dorthe/Pips. Motivet er også derfra.


Der er brugt diverse blomster, pyntenåle, en sløjfe og en bil charm. Skal vist blive bedre til at bruge dem, da de er super søde.





Stemplet er brugt direkte på en større diecut, som der ikke var plads til. Derfor blev den bare klipppet til, så den passede.



mandag den 16. april 2018

Leg i strandkanten

Jeg bliver aldrig træt af disse søde motiver med børn, der leger i strandkanten. Er vild med de douche farver og den søde nysgerrige pige, der leder efter smukke muslinger.

Kortet begyndte jeg på i scrapklubben i torsdags. I dag fik jeg det gjort færdigt med de sidste detaljer.

De små muslinger har min mor samlet til mig på stranden. Har snart brug for nye forsyninger, da de er så brugbare til mange ting.

Blomsterne er en blanding fra gemmerne, lidt gaze og grene valgte jeg at tilføje.

Den lyseblå blomst havde en rigtig grim midterdims, så den blev skiftet ud.

God dag til jer alle.


onsdag den 11. april 2018

Der sad 2 katte på et bord.....

De fine motiver med kattene har jeg glædet mig til at bruge i længere tid. Jeg har været så heldig at få dem af Bente fra scrapklubben i Billund, fordi jeg roste hendes motiver.

Kortet er lavet med udgangspunkt i motivets farver rosa og lysegrønt.

Sløjfeeksperten Dorthe/Pips har lært mig at lave de fine sløjfer.


Det hvide bånd er så fint, når man trækker et farvet bånd igennem det.

Jeg elsker lækre detaljer og eksperimenterer gerne med forskellige løsninger, indtil jeg er tilfreds.


mandag den 9. april 2018

Du er årets konfirmand

Dagens kort er i min favorit farvekombination til drenge, lysblå/turkis og brun/beige.

Motivet er en af de skønne drenge toppers, som er perfekte til konfirmationskort.

Papiret er fra Riddersholm, havde diverse rester liggende. 

Jeg har "mishandlet" et stykke bølgepap og malet det med Acrylic Paint Dabber i farven Cloudy Blue, nuancen er skøn. Det skal ikke dække helt.

Der er strøet micro beads over, hvilket jeg bruger alt for lidt.


Som pynt er der tilføjet skønne stjerner og lidt tekster.

Nuancerne behøver ikke stemme fuldstændigt. Jeg sværter det meste med en matchende farve for at samle det hele til en harmonisk helhed.







fredag den 6. april 2018

Fødselsdagskort til kær veninde

Endnu et kort i det superfine papir, som er min absolutte favoritserie i øjeblikket til dagens fødselsdagsbarn.

Skal til fødselsdag i aften, så I får det før det er afleveret.





På forside er der brugt en doily, som jeg har brugt alt for lidt. Den er jo så megafin.

Da der er hul i midten af den, måtte der improviseres for at kunne placere 40 i midten.

Og et kig indeni kortet. 

Kan I have en skøn weekend.


mandag den 2. april 2018

I-Phone konfirmationskort/Donnakort

Jeg har lavet en del konfirmationskort i påskeferien. 

Igennem årene har jeg lavet rigtig mange Donna kort, og det er en perfekt måde at bruge sine rester på.

Ofte bliver de tegnet op og syet foran fjernsynet om aftenen.

Disse I-Phone kort er ret sjove at lave, og man kan sætte dit eget personlige præg på dem.

Som dekoration har jeg brugt diverse klistermærker, rub-ons og udklippede motiver.


For at få en jævn syet stikning, har jeg med samme afstand fra kanten målt og prikket i papiret, 2 prik pr. cm. Det er omstændeligt, men giver det flotteste resultat.

God dag.

søndag den 1. april 2018

Baby shower kort med kaniner

Yes - jeg skal være bedstemor til juli. Min bonusdatter Nina er gravid med en dreng, så det bliver vildt spændende.

I går var jeg derfor til mit første baby shower, og der skulle jo selvfølgelig laves et drenget kort.

Papiret er Celebration fra Maja, lækre douce farver og skønne mønstre.

Motivet har ventet længe på at blive brugt, og med tandhjulene blev det lidt maskulint.

Lidt gaze, roser og grene med halvperler skal der til. Elsker at eksperimentere med mængden af pynt på et kort.

Perlespyd i en skøn blå farve blev der også lige plads til.

De søde kaniner er fra Joanna Sheen og er af mine favoritter til børnekort. De er så søde og dekorative.

Fortsat god påske.