tirsdag den 14. maj 2019

Æske med Mintay papir

Gaveæske

2019-04-06
Til min kollega lavede jeg denne æske til hendes 40 års fødselsdag.

Jeg har igen brugt min yndlingsserie Birdsong fra Mintay.



Jeg har pyntet med det smukke papir og enkelte pailletter og glitter halvperler.



Motiverne er klippet ud af det fine mønsterark



Kanterne er flosset og sværtet med oxide sværte.

God dag,

- Susanne

En af de svære

Et kondolance kort

2019-03-23


Til en begravelse medbragte vi dette kort, lavet i et enkelt look med dæmpede farver.

Jeg valgte at bruge en af de fine rammer fra papirserien pga. farvesammensætningen.



Den fine julestjerne die blev brugt, den kan sagtens bruges udover december måned. En krystal giver lige et mere elegant look..

Der kom også lige et lille bånd på den udstansede tag.



Jeg har valgt at sværte kanterne med min absolutte yndlingssværte, walnut stain, da det får det hele til at matche.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig god weekend.

Hilsen Susanne

Bordkort som æske med overraskelse

Bordkort med overraskelse

2019-02-16
Den lille æske kan bruges som bordkort, hvor navnet skrives på banneret. Indeni kan man skrive menu, program for dagen, velkomstsang mm.

Der er også lidt sødt som velkomst.



Det smukke Denim & Friends papir fra Maja Design er optimalt til konfirmationskort og tilbehør til drenges konfirmation.

Jeg har pyntet kanten med Stickles i sølv. Jeg vil anbefale at pynte INDEN kortbasen monteres.



De små pakker Guldbarre findes i Toms Festival blandinger, der kan købes i Brugsen.



Konfirmanden er lavet i 2 lag ovenpå hinanden for at skabe dybde.

Æsken er 10 x 10 cm. Højden er 0,7 cm.

Rigtig god weekend til jer alle.

Solskinshilsner fra Susanne

Kort med sommerfugle

Sommerfuglekort i rosa og lys blå

2019-02-02


De sarte farver og en anden størrelse kort blev løsningen til dagens kort.



En enkelt stor blomst blev trykket flad, da jeg bedre kan lide dem, når de fylder. En twine bag og et par lækre grene.



Lidt groft sammen med det multi feminine, og et drys pailetter i forskellige størrelser og farver. Et par sommerfugle lavet med dies blev tilføjet, da de matchede det skønne papir.



Et stykke bredt bånd er foldet sammen og fastgjort under blomsten.

God weekend til jer alle.

Hilsen Susanne

Guldbryllupskort

Guldbryllupskort

2018-12-22
Mine forældre fejrer guldbryllup mellem jul og nytår, så jeg har varm embosset min favorit doily die, teksten, blomsterne og også kanterne og 2 hjørner med guld på det ene lag papir.



For at se mest muligt af doilyen, har jeg skåret den over på midten og rykket dem fra hinanden.



Et par blomster har også fået guldbehandling, og kanterne på papiret er sværtet. En lille blonde blev der også plads til.



Jeg har flere tekster med guldbryllup, men skriften på denne er så fin, derfor måtte jeg skrive GULD med en tusch.



Jeg har givet 2 lag embossing med guld for at dække optimalt. Derefter er kanten sværtet.



En grov twine blev sat bag den store blomst, der er malet let med en vandpensel.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Tags til mine kaniner

Navnetags

2018-12-08
Den nye serie Dear Diary fra Mintay blev valgt pga. fine
farver og skønne kontraster.



Jeg har brugt mit Project Life die sæt og for at få en passende
baggrund, har jeg tegnet udenom den og klippet figuren ud i hånden.



Jeg bruger ikke så ofte stempler, men disse kaniner
kunne jeg ikke stå for. Mine avlskaniner er nok ligeglade,
men jeg vil glæde mig over dem fremover.



Ideen kan bruges til at mærke alt fra opskrifter til
opbevaringskasser i hjemmet.

Mange hilsner
Susanne

Juletræpynt

Træ julepynt

2018-11-24
Jeg har farvelagt figurerne med Distress Oxides. De har fået 3 - 4 lag for at dække fuldstændigt.



Årets nye julepynt er lavet af træ dekorationer.

Nu er det snart 1. december, måske har du selv lyst at lave lidt DIY julepynt.



Midten er sart lysblå og har fået et dobbelt lag glimmer.



Her har kanten fået glimmer ovenpå mørkblå. Det er holdt enkelt og i samme farveskala.



Jeg har tonet farverne for at få det i den ønskede farve. Evergreen bough og Antique linen blev blandet for at få den rette grønne farve.

Stjernerne har fået glimmer på en ikke malet overflade.

Jeg vil ønske jer en rigtig glædelig jul.

Julehilsner fra Susanne

Ho ho ho

Ho ho ho, endnu et julekort

2018-11-10


Det enkle motiv faldt lige i min smag, krydret med et par blomster. De er sværtet rundt i kanten, og der er tilføjet guld og glitter stickles, hvilket giver en lækker effekt.



Den store blomst har jeg mast flad, så der blev plads til en mindre blomst i midten.

Der er embosset i et par af hjørnerne med hvidt embossingpulver, derefter er der tilføjet stickles ovenpå og sværtet.

Kortet blev fremstillet ved en demo til Kreative Dage.

God weekend ønsker Susanne

Tvillingen, stjernetegnskort

Stjernetegnet tvillingen

2018-10-13
Mintay by Karola i rosa, mint og gult blev brugt til dette kort. Jeg elsker deres papirserier med de fine detaljer, flotte motiver og mønstre.


Jeg har varm embosset med mintgrøn på 2 af de smukke doilyer.

Den fine diecut med stjernetegnet tvillingen er placeret centralt på kortet. Et par af stjernerne er påført glimmer fra stickles.


Det smukke papir skal også kunne nydes, så der er kun tilføjet en sommerfugl.



Den yderste doily er lavet med vellum, det giver en fin effekt.



Den smukke blomst har også fået glimmer på den yderste kant.




Fortsat god weekend,

- Susanne -

En svaghed for hjorte

En svaghed for hjorte

2018-09-29
Studio Lights nye Wonderland winter blok har de smukkeste motiver og farver.




Mintgrøn er min yndlingsfarve i øjeblikket, så det blev til et julekort med detaljer.

Jeg har flosset alle kanter voldsomt og sværtet med en olivengrøn sværte.

Det flotte hjortemotiv skulle være fremtrædende, så pynten er minimeret.



Har en forkærlighed for lækre doilyer, denne er bare så lækker.

Med en stencil har jeg lavet et skødesløst aftryk, det må gerne se tilfældigt ud.



Som nogen måske har bemærket elsker jeg blomster, og gerne mange af dem. Disse hortensiablade er lige sagen med en lille blomst indeni.



En brun twine faldt også lige i min smag til dette kort.



Ofte skaber jeg balance i kortet ved at gentage en teknik, her brugen af stencillen på begge sider af motivet.

Håber det faldt i jeres smag,

- Susanne

Velkomst til Designteamet

En ny designer på teamet

2018-09-16
Hej
I dag har jeg en dejlig nyhed til jer. Vi kan nemlig byde velkommen til endnu en dygtig kvinde på teamet. Hvis du har hang til lære romantantiske kort, detaljer, dies og skønne motiver, så kan du helt sikkert blive inspireret her. Velkommen til:

Susanne Jessen



Susanne er en kreativ kvinde, som har lavet scrapbooking i mange år. Hun laver fortrinsvist kort, og har en helt klar svaghed overfor alt, hvad der er romantisk, så her finder du blonder, Maja Design papir, pion Design, blomster i massevis og så er hun også rigtig glad for at have motiver fx. fra klippeark på sine kort. I Susannes kort kan du både finde de meget detaljerede med rigtig mange blomster til dem, der er pyntet knap så meget. Generelt har du her bare masser af lækker inspiration, hvis du også har hang til det romantiske...

Susanne skriver om sig selv:
Jeg hedder Susanne Grundvad Jessen, er 49 år og bor i Brørup med min familie. Jeg arbejder i intern salg og sælger saltspredere til hele verden.
Har nærmest altid været kreativ, så min veninde lokkede mig med til Scrap i Ejsing i 2010. Det blev starten på en passion, og hobbyen har givet mig så meget glæde og gode venskaber undervejs. 
Når en travl hverdag tillader det, er jeg en del af Billund Scrapklub, der mødes hver torsdag. 
Jeg laver primært kort, nogle gange også minialbums og æsker. Jeg elsker at afprøve nye teknikker og udfordre mig selv. Min stil er romantisk, foretrækker mønsterpapir med skønne motiver og lækre afdæmpede og afstemte farver. Ofte dekorerer jeg med mange blomster, blonder, pailletter og andet pynt.
Jeg glæder mig til at være en del af Picturing the Worlds designteam. 

Jeg glæder mig til, at have Susanne med på teamet, og I kan godt glæde jer til hendes romantiske kreationer og hendes dejlige humør. Hun er med på flere af messerne i efteråret, og hun blogger allerede hendes første indlæg senere i dag, så kig endelig forbi bloggen og se hvad hun har lavet.

Mange Hilsner

Anja

Farvel til Picturing the Worlds Designteam

Da jeg er stoppet som designer for Picturing the World, vil jeg lige vise, hvad jeg har lavet igennem min tid som designer for dem. 

 

Julekort med et personligt twist

2018-09-15


Som så ofte før udspringer mit kort af et smukt motiv, denne gang har jeg brugt Maja Designs juleserie Joyous Winterdays. Elsker deres afstemte farver og flotte men diskrete mønstre.

Kanterne er flosset og sværtet, og flere lag giver dybde og et eksklusivt look.



Har lige købt en stak nye dies, bl.a. denne skønne ramme, som jeg glæder mig til at bruge på forskellige måder. Jeg har klippet lidt af højden for at matche kravene på dette kort.

Der findes mange smukke udenlandske tekster, men jeg er lidt gammeldags og sværger til de gode danske tekster. Denne jule die er flot og enkel med sin svungne skrift.



En julemand i ren nostalgisk stil - det er lige mig, så han fik lov at være afgørende for farvevalget.



Lidt bånd gemt fra en gave blev fundet frem. Dog var den røde farve alt for kraftig, så efter en tur med sværten, matchede det meget bedre til kortets farver.

Jeg tilpasser ofte mine blomster, bånd og andet pynt på denne måde.

Et par knapper er påført lim og drysset med guldglimmer. Giver typisk mine kort et personligt twist, og et par pailletter blev til slut tilføjet.



Et før og efter billede giver et meget godt indtryk af effekten.

Jeg vil ønske jer en rigtig dejlig dag.

Mange hilsner, Susanne

lørdag den 18. august 2018

Hjemmelavede foamiran blomster - yes det er sjovt

Så har jeg blogget sidste gang hos Picturing the world som gæstedesigner og nye udfordringer venter lige rundt om hjørnet. 

Som mange nok har observeret er jeg vild med pynt - og helst masser af det.

Jeg har igennem længere tid leget med tanken om at lave mine egne blomster af foamiran, et tyndt stykke mosgummi.

Umiddelbart så det ret svært ud, men det er faktisk ganske simpelt, men tidskrævende.



Jeg startede med at klippe nogle strimler i forskellige bredder af cremefarvet foamiran.

Derefter klippede jeg strimlerne i kvadratiske firkanter og foldede dem på hvert led, så firkanten lå 4-dobbelt foldet.

Med en saks klippede jeg en bue på begge sider af midterfolden, så det fremstod som et enkelt blomsterblad.

Når arket bliver foldet op, fremstår så 4 blomsterblade.



Rundt langs kanterne har jeg malet dem med en vaskeserviet duppet i sværte.

Det behøver på ingen måde være jævnt farvet.



For at få det krøllede look, foldes hver spids af blomsterbladet i zig-zag.

Mens man holder sammen på det foldede blomsterblad, presses det imod bordet og rulles hårdt frem og tilbage i min. 15 sekunder for at holde formen.

Derefter formes de enkelte 4 stykker og åbnes ved at presse blidt udaf med tommeltotterne, mens man holder fast på blomsten.

Man skal være forsigtig, da det nemt går i stykker.



Blomstermidten laves af løse støvdragere, der samles på midten med et stykke ståltråd.

Jeg markerede midten på de forskellige 4-bladede blomsterdele med en kuglepen.

Med mit ståltråd stak jeg på skift igennem først de små, mellem størrelse og yderst igennem 2 store blomsterdele.

De er ikke limet for bedre at kunne tilrette senere, så bladene ligger forskudt af hinanden.



Til sidst klippede jeg et firkantet stykke og limede på bagsiden med masser af lim for at holde alt på plads.



Jeg glæder mig til at bruge dem på mine kort snart.

Der skal helt sikker øves yderligere med at lave en masse andre slags blomster af samme art.

Jeg håber I alle må få en aldeles fantastisk dag.

Hilen Susanne

søndag den 5. august 2018

Leg med oxides....

Jeg har i dag blogget med dette kort som gæstedesigner hos Picturing the World.

Min plan var at lave et enkelt kort med fokus på et stykke hjemmelavet papir dekoreret med splat.

Jeg har brugt et stykke almindeligt hvidt karton.

På et ark genanvendeligt bagepapir har jeg sat et aftryk af en eller to forskellige Distress Oxides og tilføjet lidt vand.

Derefter har jeg trykket mit karton imod mere eller mindre tilfældigt.

Efter hver påføring af farve, har jeg tørret mit karton med min varmepistol.

Til sidst har jeg med en pensel splattet dråber på og tørret.



Motivet har jeg varm embosset med sort embossingpulver og farvet med en pensel og oxide farver.

Hvis man vil have en anden nuance, blander man bare mere eller mindre vand i eller mixer flere farver.



Lilla og rosa er skønne farver, der matcher .

Jeg skal vist fremover lege lidt mere med de farver igen.



Der er udvalgt 2 store blomster og et lille bånd.

For at undgå flossede ender, har jeg brændt dem. Det kan man gøre ved stort set alle slags.



Der er også tilført et par Nuvo Crystal Drops.

De påføres efter ønske og helt af sig selv bliver det til små bløde prikker, jeg er stor fan af dem.

Under blomsterne er tilføjet et par blade fra et ark med udklipningsmotiver.

Hvis formen ikke helt er den rette, klipper jeg dem bare til.



Farven lilla kan være svært at gengive helt på fotoer.

Trods eksperimenter med forskelligt lys, rammer det ikke helt.

Kan I have en fortsat god dag.