lørdag den 21. juli 2018

Ship ohøj

I dag blogger jeg igen hos Picturing the World med dette
kort. 

Endnu engang har jeg brugt Maja Design papir til et kort,
elsker de brune og blå farver sammen. Fordelen ved at bruge
papir fra samme producent er nuancerne, der matcher fint
trods nyere og ældre papirserier.

Motivet blev valgt pga. de flotte farver og er en af de
mange skønne toppers, der er nemme at arbejde med,
fine motiver med et bestemt tema.



Borten af pynt er lavet af bølgepap, diverse små muslingeskaller
samlet på strande i Danmark, et par swirls, lidt gazebind og papirsblomster,
som jeg selv har farvet med Lindys Stamp gang.




Kortet egner sig til at stå til pynt og modellen kan laves i
mange variationer. Det bliver for kedeligt altid at lave kort
i samme str., så derfor skal jeg af og til afprøve noget nyt.



Klappet ud ser kortet sådan ud. Man kan bruge sine
mindre rester til disse kort, og i perioder laver jeg
udelukkende kort af alle mine rester.



Kortet set fra den anden side. Stemplet er et af mine
favoritter. Det er så brugbart og med en lækker
skrifttype.

Som så ofte før har jeg flosset kanterne og sværtet
dem, det må gerne se lidt råt ud.



Set fra siden.

Fortsat god dag derude.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar