søndag den 18. marts 2018

Hjertekort med elefant iblandt gaver

I går tilbragte jeg dagen til Museumsscrap på Karensminde museum sammen med en blandet flok af søde scrappere. En aldeles dejlig og inspirerende dag.

Jeg har ryddet op i gemmerne hjemme i min scraphule og fundet mange lækre og delvist aldrig brugte scrapmaterialer frem, som jeg igennem de næste uger vil have primært fokus på.

Hjertebaserne har jeg fået i scrapklubben i Billund af søde Bente. Det kom der dette kort ud af.







Papiret er i dejlige farver, Piatek Trzynastego & Mintay by Karola og hedder Cute & Co. 




3 lag af det drønlækre papir er pyntet med lidt blomster fra Wild Orchid Craft, en sløjfe og en lækker bling, som Dorthe/Pips mente, der manglede. Er helt enig med hende, at det lige giver det sidste finish.






Figurerne er så skønne, og det kræver lidt overvindelse, når man bliver nødt til at klippe i papiret.

Teksten er stemplet med et af mine absolut yndlingsstempler fra North Stamps, købt på en indkøbstur med Dorthe og Bodil fra Billund.

God dag til jer alle derude.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar